Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
738 TYRUS
(d : Kjøbmandsstuer med Varelager) i Italien, et stort og rigt i Puteoli, som var den mest
søgte Havn og det størte Oplagssted for Varer i Syditalien, og et endnu større i Rom,
og at tyriske Guder dyrkedes afTyriere, som tjente ved Faktoriet i Puteoli K2) Domi
tius Ulpianus (født 170, myrdet 228 som Øverste for Livvagten, præfectus prætorio),
en af Roms største Retslærde, skriver: Tyriernes overmaade gilde (splendidissima)
Stad, hvorfra jeg stammer (unde mihi origo est), er vel kjendt rundt om i Landene,
ældgammel, vaabenmægtig og trofast i det Forbund, den har sluttet med Romerne;
vor afdøde Keiser Septimius Severus <f 211) har nemlig for dens udmærkede Fortje
nester af Samfundet og det romerske Rige skjænket den Rettigheder som Forbunds
magt (jus italicum) 2. 3) I sin Fortolkning til Ezekiel (Aar 410) 26, 21: »du skal ikke
være mere«, udbryder Hieronymus: »hvorledes kan det siges, at Tyrus ikke skal byg
ges mere, da det er Føniciens herligste og vakreste Stad« ? Og i sin Fortolkning til
Ezekiel 27, 3, hvor Tyrus kaldes »en, som handler med Folkene paa mange Kyster»,
skriver den samme: »lige lil vore Dage har det varet ved, at næsten alle Folk handle
med Tyrus«.
Hele Syrien, Palæstina og Fønicien bleve 634—638 tagne af Kalifen Omar. —
Tyrus blev 1124 taget af Korsfarerne, og Aaret efter blev en Franskmand, Vilhelm,
den første Erkebiskop sammesteds. — Benjamin fra Tudela, der 1163 var i Tyrus,
skriver: der er ingen Havn i Verden, som kan med Ny-Surs Havn. —
400 Jøder bo i denne By. Fra Ny-Surs Volde kan man se Levninger af Sor, »der
delte Kroner ud« (Es. 23, s) 3. — Vilhelm af Tyrus, født i Jerusalem 4 og Erkebiskop i
Tyrus 1174—1184, har skrevet de første Korstogs Historie fra 1099 til 1184 i »Gesta
Dei per Francos« (o: Guds Gjeminger ved Frankerne). — Tyrus var den eneste By
af Vigtighed, som modstod Saladin, der efter Slaget ved Tiberias 1-187 tog Palæstina
og Fønicien; efter tre Maaneders spildt Møie maatte han ophæve Beleiringen 5. — Tyrus
var den sidste Rest af Korsfarernes Erobringer i Fønicien, Syrien og Palæstina. 14 Mars
1291 tog Sultanen af Ægypten og Damaskus Acre eller Ptolemais. Samme Dag, for
tæller Venetianeren Marino Sanuto (1308), forlode Tyrierne sin By og gik ombord paa
sine Skibe, og den følgende Dag gik Saråcenerne uden Modstand ind i Byen og gjorde,
hvad de vilde.
Maundeville var 1322 i Tyrus, »som nu kaldes Sur; det var fordum en prægtig,
kristen By; men Saråcenerne have for en Del lagt det øde og af Frygt for de Kristne
spærret Havnen« 6. — De følgende Reisende tale ogsaa om Tyrus som et øde Sted;
Svensken Hasselqvist (1751) skriver, at Sur tællede 10 Indbyggere (Husholdninger?),
Tyrker og Kristne, der levede af Fiskeri — Tyrus, som led meget ved Jordskjælvet
Nytaarsdag 1837, er nu i Opkomst; se No. 11.
1 Mommsen : Epigraphische Analekten, Gesellschaft der Wissenschaften, zweiter Band Leipzig 1850 5.57—62.
8 Justinians Digesta, Liber 50, Titulus 15, Fragmentum I. s Early Tråvete S. 80. * Rob. Pal. 3, 674.
Anm. 2. 6 Rob. Pal. 3, 680. 6 Early Travels S. 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
