Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740 UDGANGEN AF ÆGYPTEN.
somt hidrøre fra hine gamle Kilder. Den ægyptiske Oldforskning har desuden skaffet
os temmelig god Besked om hine Tiders Historie, Geografi og øvrige. Forhold, hvortil
endvidere kommer de mangehaande Oplysninger, som ere bragte tilveie under An
lægget af Suezkanalen. Men det er dog bare Bibelen, som giver os nogen egentlig
Beretning om den Begivenhed, vi her omhandle, og det er derfor ogsaa kun den, der
kan lægges til Grund for nærværende Fremstilling af Udvandringéns Historie.
2 Mos. 12, 37 siges: »saa brøde Israels Børn op fraßa’amses til Sukkot, omtrent
600,000 Mand tilfods, foruden smaa Børn«. — Byen Ra’amses eller Ramses laa, som
vi have sagt, ved den gamle Kanal, omtrent midtveis mellem Nilen og Bittersøerne.
Dens Beliggenhed er saa temmelig sikker, da man har fundet Ruiner af den og blandt
disse et Mindesmærke, hvorpaa man mellem Guderne Ra og Atum ser Kong Ramses 11,
der var en af Byens Skytsguder og har givet den et nyt Navn, nemlig sit eget. Raamses
og Piton vare, som bekjendt, de to Forraadsstæder, som Israeliterne maatte bygge eller
rettere udvide og gjenopbygge for Farao.
Paa Grund af sin Beliggenhed var Byen Ramses et høist passende Samlings- og
og Udgangspunkt for de i Gosen boende Israeliter. Fra Ramses kom Jøderne til
Sukkot. Det sidstnævnte Steds Beliggenhed lader sig ikke med nogen Sikkerhed be
stemme; men det maa have ligget paa den almindelige Karavanvei fra Ægypten til
Syrien, hvilken sandsynligvis først gik langsmed Kanalen og derpaa omkring Timsah
søen i nordøstlig Retning henad Syrien til.
2 Mos. 13, 17. is heder det: »og det skete, der Farao lod Folket fare, da førte
Gud dem ikke paa Veien til Filisternes Land, endog den var nær, thi Gud sagde:
Folket kunde angre, naar de se Krig for sig, og vende tilbage til Ægypten. Og
Gud førte Folket omkring paa Veien gjennem Ørkenen mod det Røde Hav«. Her er
det jo paa det Bestemteste udtalt, at Jøderne ikke toge den sædvanlige Vei fra Ægyp
ten til Syrien. Vi skulle ogsaa siden se, at det er sandsynligt, at de bare de to
første Dage gik mod Øst paa Veien til Filisternes Land, det vil sige, den almindelige
Karavanvei, og at Moses derefter har forandret Retningen, idet han lod Folket
vandre om og gaa sydover hen til Bittersøerne.
2 Mos. 13, 20 lyder: »de brøde op fra Sukkot og leirede sig i Etam paa
Grænsen af Ørkenen«. Etam har man heller ikke kunnet paavise. Man har ment, at
Etam var Pitom; men hvad enten man antager, at Pitom laa ved Kanalens vestlige
Ende eller, hvad jeg er mest tilbøielig til at tro, var den samme By som Heroopolis,
og saaledes laa ved det nuværende Mukfar, lidt vestenfor Timsahsøen, maa Etam i
begge Tilfælde vistnok lægges østligere end Pitom og følgelig betegne et andet Sted.
Derimod skal jeg gjøre opmærksom paa, at man i én hieratisk Papyrus, som opbevares
i Berlinermusæet, har fundet et Stedsnavn Etami, der ifølge Beskrivelsen maa betegne
et Sted paa den ægyptiske Grænse mod Asia. Det er af flere Grunde ikke usand
synligt, at Papyrusens Etami er Bibelens Etam, der ligeledes laa paa Ægyptens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
