Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744
’-’ .:
Række af opkastede Høie, som kaldes Mugheir eller Um-Gheir. Inde mellem Heiene
ligger et Tempel, som er bygget af store Teglsten, der ere sammenkittede med Jord
beg. Deraf har Templet under Arabernes Herredømme faaet Navnet Mugheir, »det
Jordbegede« eller Um-Gheir, «Jordbegs-Moderen«, Navnet blev senere overført paa
hele Rækken af de opkastede Høie. — Det er det ældste Tempel af den kaldaiske
(babyloniske) Kunst, der endnu, for største Delen, staar i sin oprindelige Skikkelse.
Det er 198 Fod langt og 133 Fod bredt, har to Stokværk og har aldrig havt mere
end tre eller fire. Det nederste Stokværk er 27 Fod høit, med en eneste Indgang,
otte Fod høi.
Indskrifter, som ere fundne paa Cylindre af brændt Tegl og paa Teglsten, have givet
uanede Oylysninger. Man har fundet en Kongerække, lige fra den første ældste Konge
Uruk, til den sidste, Nabonidus, de samme, som vare den første og sidste Konge i
Babel. Uruk blev efter Valdemar Schmidt Konge før Aar 2500 *, efter Ravlinson 2230;
Nabonidus tabte sit Rige 538. — Paa en Teglsten i Templet læses: «Uruk, Konge i
Hur, byggede dette Tempel til Maaneguden«- Og paa en anden Teglsten læses:
»Maaneguden indgav Uruk, Konge i Hur, at bygge ham dette Tempel, og han har
ligeledes indgivet ham at bygge Volden om Hur«. Templet var helliget Maaneguden
Hurki; deraf Byens Navn Hur. — Byens hebraiske Navn Ur, der svarer til det kal
daiske Hur, betyder Lys, og derved menes vel her et af de to store Himmellys, (1 Mos. 1, ie),
Maanen. — Omkring 200 Aar senere trængte Elamiterne ind En Indskrift,
som nys er funden- i Britisk Museum, fortæller, at en elamitisk Konge, Kudur-Nahunti,
bortførte fra Kaldæa (Ur eller Babel ?) nogle Gudebilleder, som 1636 Aar derefter bleve
tagne tilbage af Assyrernes Konge Assurbanipal (omkring 650). Kudur- Nahuntis
Krigstog maa altsaa falde omkring 2300 f. Kr. — En anden elamitisk Konge, Kudur-
Mabuk, synes at have hersket over hele Kaldæa, da han omtales i Indskrifter over det
hele Land. Kudur-Mabuk kalder sig i Indskrifterne: »Vestens Herre«. Det er saale
des ikke urimeligt, at han har trængt frem lige til Syrien og Palæstina. Bibelens For
tælling om, at Kedorlaomer, Konge i Elam, gjorde et Tog til Palæstina, har saaledes fundet
Støtte i Indskrifterne, om det end er uvist, at Kudur-Mabuk er den samme som Kedor
laomer eller, som Valdemar Schmidt mener, en sildigere Konge af samme Slægt. Thi
Indskrifterne vise, at Krigstog fra Elam til Vesten ikke vare ukjendte 2.
Hur var Kaldæas Hovedstad fra 2500— eller efter Rawlinson fra 2230 — til om-
kring 2000, da det maatte vige for Babel og blev Rigets anden Stad. - Det havde
Ry for Hellighed, og langveisfra førtes Døde for at hvile i den hellige Jord. Dette
varede lige til omtrent 150 Aar, efterat Cyrus havde taget Babel 538, altsaa omkring 2000
Aar. Det meste Strøg indenfor Volden — hvilken endnu staar temmelig uskadt —
er optaget af Grave, og udenfor Volden ligge, i en Kreds af flere hundrede Alen,
Grave paa Grave. Det er en Gravby, Nekropolis.
* Vald. Schmidt Assyr. og Ægypt. 1, 362. 2 Vald. Schmidt Assyr. og Ægypt. 1, ses-ses.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
