- Project Runeberg -  Ibsen og Danmark (ur Festskrift til Henrik Ibsen) /
57

(1898) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og grundende bag brillerne og kranset af flammende
hår og strittende skæg. Han og hine — de synes
skabt til intet at have med hinanden at gøre. Og
når man en jul læser deres bøger mellem hverandre,
John Gabriel Borkmann mellem Maria, Satyrspil eller
Kresjan Vesterbro, så bliver indtrykket det samme.
Man fristes til at bestemme forholdet mellem Ibsen
og dagens Danmark som éns med det, der er mellem
en prædikant og hans mondæne klientel; den dommedag,
han om søndagen holder for deres samvittighed,
er dem kun lige en passende motion, som skærper
appetiten til ugens »süsze gewohnheit« og tager
så rart af for besværlige, indre skrupler. Og når
københavnerne har fået sig deres toår-lige omgang
tankegymnastik i de gammeldags og noget luft-udtyndede
ibsenske stuer, har levet med de vanskelige
væsener derinde, efter evne har tumlet med deres
kraft- og gådeord og har strammet sig op i højde
med de situationer, som disse væsener skruer sig ind
i, ... ja! så puster de med en god samvittighed ud
ved at nyde et stykke vittig journalistik eller ved at
goutere et sjoverkøbenhavnsk, frisk serveret fra fad,
eller også svøber de sig ind i fine, inderlige stemninger
og dyrker fagre drømmeblomster, som vore yngre
poeter ynder det. Efter hvert Ibsensk tordenvejr
groer der nye Peter Nansen-læsere og
Stuckenberg-elever frem blandt os.

Og dog — tag Ibsens portræt og sæt det mellem
danske sømandstyper eller midt i en samling af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvibsendan/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free