Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var siden Kierkegård hele slægtens parole; man
skulde ikke som Falk dådløst digte og drømme i
»idéen«, nej! den skulde etisk indarbejdes i livet, og
det etiske skulde igen bøje sig ind under det religiøse.
Men så var der Guldstad, som slår Falk flad og
går af med sejren og Svanhild; hans snusfornuft
kunde dog aldrig have ret; han kunde ikke blive den
etisk religiøse modsætuing til æstetiken. Dette var
en fornægtelse af alt ideelt, en opgivelse af kampen
mod prosaen, hans og Svanhilds ægteskab blev hverken
det kierkegårdske i 2den del af Enten-Eller, — det,
som ved en beslutning forvandler »forelskelsen« til
en »realisering af det almene« —, og ikke heller det
martensenske. Fru Heiberg, der over sin æstetiske
romantik havde et lag martensensk religiøsitet, var
også bekymret over, at digteren ikke troede på
muligheden af et vedblivende idealt forhold mellem
mand og kvinde. »Digteren må ikke mangle tro
på forvandlingen fra forår til efterår, fra sommer til
høst.« Og Rosenberg var »sittlich entrüstet« over
Ibsens forræderi mod idéen. Det er ikke blot
ægteskabets prosa, som slagene rammer i stykket, men
selve dets »adel og skønhed«; det gøres til en naturlov,
at ægteskabet dræber elskovens poesi, men dette
er jo kun »romantikens, code d’amour’s, idelig
opkogte løgn;« Stråmands store børneflok skal være
kendemærke på, at kærligheden mellem ham og
hans hustru har mistet sin poesi, medens det
tvertimod viser dens livskraft ... det er en længst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
