Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturens og moralens under fod, således er Brands
gud også »Isaks rædsel«, der kræver hans barn som
offer. »Hvad under« — siger Kierkegård som Agnes
— »at jøden antog, at synet af gud var døden.« —
Sammen med de kort efter udkomne Breve fra Helvede
læstes Brand som en dommedagsprædiken af alle
dannede.
Kun få forstod, at i Brand som i Kierkegård det
kristelige egentlig slet ikke var kærnen i Sagen. Som
Kierkegårds kamp efterhånden hos de friere udviklede
virkede ganske i almindelighed som en kamp
for personlighedens sandhed, inderlighed og kraft,
således begyndte nogle enkelte at ane, at det var
personligheden. Brand kæmpede for, inderligheden i
den enkeltes tro, styrken i hans karakter, helstøbtheden
i hans liv, hvad indholdet så forresten var.
For dem blev Brand »subjektivitetens« poesi.
Per Gynt — der straks opfattedes som et negativt
pendant til Brand — viste også, at digterens
kamp var moralsk, ikke religiøs, og at det i det hele
var personlighedens sandhed og styrke, som det kom
ham an på. Men det negative pendant gjorde langt
fra den opsigt som forgængeren, både fordi det var
uden dennes religiøse farve, og fordi det tydelig nok
var patos, tiden vilde have, ikke ironi. Ironi over
fantasteriet havde man herhjemme havt nok af —
både psykologisk analyse og moralsk fordømmelse —, og
man var et altfor æstetisk kultiveret samfund til ikke
at finde nordmandens vrede mod fantasilivet noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
