Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
når Brandes forkyndte, at digterne nu skulde være
»samfundslæger« og literaturen »sætte problemer under
debat.«
Under halvfjerdsernes bevægede omvæltningstid
herhjemme blev da også hver ny bog, som Ibsen
sendte herop fra udlandet, et vundet slag på de unges
side. Digtsamlingen af 1871 med dens forskellige
revolutionære digte inspirerede tydelig Drachmanns
to første digtsamlinger både i form og indhold. Til
»Det nittende århundrede« sendte Ibsen sine digte om
»liget i lasten« og »langt borte«. Det mægtige dobbeltdrama
Keiser og galilæer hørte tydelig nok hjemme
på et tidligere trin af Ibsens udvikling, og dets hele
religiøst-metafysiske syn på verdenshistorien var endnu
en sidste glæde for Ibsens filosofiske og kristelige
beundrere fra tredserne — Rosenberg betragtede dette
digt som højdepunktet i Ibsens produktion —; men den
historiske determinisme og den schopenhauerske
verdensviljetheori forfærdede de gammeldags som øde
fatalisme, medens det fra moderne side gjordes gældende,
at kun en art forsynstro, ikke videnskaben
kunde føre til en determinisme af den natur. Helt
på ny »realistisk« grund stod derimod 1877 skuespillet
Samfundets støtter, som det kgl. theater bragte
frem allerede en måned efter at det var udkommet.
Dette var indbegrebet af, hvad der i 70erne stod som
»moderne« i Danmark. Det var »realisme«: stod som
den skæreste prosa overfor alt, hvad der hed romantisk
poesi, handlede om forretninger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
