Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortælling Gertrude Colbjørnsen af Erik Skram; i denne
bog kommer netop en lignende Nora som et barn
valsende ind i et ægteskab og bryder ud af det, krænket
i sin stolthed og modnet til menneske som Nora,
og ægtemanden er den samme dannede og rå advokat
som Helmer. Intet af Ibsens stykker er også så særlig
dansk som dette. Ikke blot at motivet jo almindelig
sagdes at være hentet fra en i en dansk købstad nylig
forefalden begivenhed, men såvel Helmers udpræget
æstetiske dannelse og æstetiske egoisme som den makronspisende
og kviddrende spillefugl syntes helt københavnske
i klangfarven. Den 4. december udkom
stykket, og allerede et par dage før jul nåede det til
opførelse; og medens bogen hurtig kom i 3 oplag,
gjorde E. Poulsens Helmer og Fru Hennings’ Nora
stykket til en theaterbegivenhed af første rang. Og hvad
Nora ikke havde været af københavnsk i forvejen,
det blev hun som bekendt i fru Hennings’ hænder;
hun lagde hovedvægten på det barnlig uudviklede i
figuren, og hun var barnlig pjattet og barnlig blød,
barnlig vigtig og trodsig, sådan som en »sød« ung frue
er det efter københavnsk smag. Snart snakkedes og
stredes der kun om Dukkehjemmet i byen; man måtte
tilsidst, hed det sig, i selskaberne lade opslå over dørene
med store bogstaver; »Her må ikke tales »Dukkehjem«.
Var kvinderne Nora’er? Var mændene som
Helmer? Var overhovedet Noras gerning strafbar?
Kunde man forlange, at manden skulde tage hustruens
brøde på sig og melde sig til tugthuset? Havde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
