Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stykke er ikke et »familiedrama«, men et revolutionsdrama.
Dets æmne er modbydeligt, dets lære er nedbrydende
for vor hele samfundsorden. Ibsen taler
direkte til os gennem Osvalds og fru Alvings replikker.
Og i disse nedbrydes familien og religionen, samfundets
grundpiller; forbud mod sødskende-ægteskab
og fordømmelse af selvmord erklæres for fordomme;
fri kærlighed anprises derimod; pligtbegrebet anerkendes
ikke. At Ibsen har turdet indlevere et sådant
stykke til theatret, kan kun bero på en næsten uforklarlig
naivetet eller en art trods. I »Nationaltidende«
erklæredes, at »kun fordi Ibsen står så højt i
navnkundighed og literær betydning, kan hans nye arbejde
ikke uden videre kastes hen i den kalkkule, hvor sligt
i grunden hører hjemme.« »Berlingske tidende« var
blot oprigtig forfærdet og bekymret. »Noget så rystende
og oprørende have vi aldrig læst. Æmnet er græsseligt.
Ikke et lyspunkt, tung, forfærdelig ulykke fra
først tilsidst. Det hele kan kun forsvares ud fra det
synspunkt, at forf. har skrevet, for ved et ret gyseligt
billed af de ulykker, denne uhyggelige sygdom vitterligt
volder i verden, at skræmme sine medmennesker.
At syndens sold er døden, er en lære, der ikke tidt
og stærkt nok kan forkyndes, men mon det dog
ikke burde ske på en anden måde?«
Gengangere var jo også som skabt til at kunne
angive europæismen som den rene nihilisme — også
overfor venstrebønderne, der godtroende havde indladt
sig med den. Des fortjenstfuldere var det derfor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
