Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De yngre, der ikke var politisk engagerede, kunde
derimod anderledes sympatisere med En folkefiende
uden at lade sig lede vild af parkettets klapsalver i
theatret. Jeg har fundet frem et foredrag, jeg som
ung rus i 1882 holdt i en diskussionsforening, og der
kæmper jeg drabelig for de store enere i majoritetsvældens
tid. I det hele betød imidlertid dette stykke
og endnu mere Rosmersholm fra 1886 for mange yngre
herhjemme en parole om politisk desinteressering,
som virkede baade befriende og en smule
demoraliserende på dem. Det var på rette tid at
lægge på sinde, hvilken skade man kan tage på sin
sjæl af partivæsenet og hvorledes de højeste værdier
falder udenfor partirammerne. Vi havde mangen
redaktør Hovstad og mangen rektor Kroll blandt os
og trængte godt til virkelige adelsmennesker, efter at
striden havde gjort folk små og onde. Ibsens stykker
virkede med til, at åndslivet efterhånden emanciperede
sig noget fra politiken, og at f. eks. literaturen ikke
lod sig blive til blot opsange ved valg og demokratiske
folkelivsbilleder, men at Drachmann kunde digte
sin Der var engang — og Gjellerup sin Brynhild
og sit Helikon ovenover skyerne. Og man vil ikke
glemme, hvordan Rosmers stille, tonløse tale i de
gamle, høje stuer på Rosmersholm virkelig lød som
et forædlingens og frigørelsens budskab midt ind i
firsernes galdesyge år; der lå en livstjern, fantastisk
højhed over dette stykke, som virkede så fremmed og
luttrende. — Alligevel: under det politiske nederlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
