Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hedda Gabler og Hilde, Bygmester Solness og Borkmann
eller de moralske »tilfælde« i Fruen fra havet
og Lille Eyolf. Vi kunde alle i vor bekendtskabskreds
pege på fruer med stof til en Hedda, og rundt om os
så vi aldrende storheder, som var et stykke Solness,
kun var figurerne under Ibsens hånd forstørrede og
uddybede, og dermed også deres »tilfælde« forstærkede
og tilspidsede; og som et liv i kæmpeformat
satte Ibsens kunst os i søndagsatfekter og gav
virkeligheden den forklarelse, som vore øjne ikke af sig
selv kunde finde i hverdagens udviskede krimskrams.
Men det var alligevel nu som altid en ejendommelighed
ved Ibsens digtning, at det psykologiske tilfælde
var valgt og stillet op således, at det virkede vidt
udover sig selv ved at røre op i almindelige moralske
spørgsmål og tvinge tanker og følelser til at beskæftige
sig med dem. Kun var det ikke så ydre og påtagelige
og derfor populære »problemer«, som de, der
før sattes under debat, men derfor i virkeligheden
blot desmere dybtgående og vidtrækkende. Det var
om forældrekærlighedens værdi, om det »at kalde på
hjælperne« eller om at »dræbe kærlighedslivet« i et
menneske, som det nu drejede sig. Nu som før
vedblev det at være trolddommen i Ibsens digtning
— denne evne til at kaste ny, overraskende lys over
store egne af sjælelivet og at opvigle tidens moralske
bevidsthed. Men heri er Ibsens værk efterhånden
kommen til at stå mer og mer ene og fremmed i
vor literatur, hvor alle de yngre kunstspecialister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
