Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«l’art pour moral, religion, politik, skolevæsen og alt
mellem himmel og jord.« Ibsen er dem derfor en
stor kunstner, men i hvem der er gået moralist- og
filosof-betændelse. Vi foretrækker — siger de — at
søge vor belæring angående samfundsspørgsmål andetsteds
end i Et dukkehjem eller Gengangere.
Alligevel, trods alt dette samler bog efter bog af
Ibsen, her som andetsteds, en talrig og forskelligartet
kreds af ånder om sig. Det ene kuld efter det andet
dukker op og tager fat ved dette eller hint af hans
værker, og følger ham fra nu af, medens de ældre
falder fra; for de gamle er Per Gynt og Brand den
rigtige Ibsen, for andre er han stadig Dukkehjemmets
digter og for helt unge er han Solness og Borkmanns
digter. Og hver søger og finder sit i det rige og
mangfoldige åndsværk, Ibsen har skabt.
Først elsker og beundrer alle kunstnere — hvad
de så siger — Ibsens værk rent kunstnerisk. Vore
talentfuldeste skuespillere tørster efter — og frygter
for — at binde an med hans roller, og de, som
aldrig kommer til at spille dem for andre, kan ikke
lade være med at spille dem for sig selv. Vore fineste
talesprogets kunstnere går og smager på disse’ replikker,
som er så uefterlignelig levende — næsten alle.
Dramaturgerne forbauses atter og atter over, hvor
»pokkers« godt de dramatisk umuligste æmner er
tømret om til theater.
Men så er der nervøse og energiske temperamenter,
som drages mod Ibsens kunst for dens stærke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
