Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IBSEN. i 25
Kunstverden, hvor Ludvig den Andens fyrstelige
Digterdrømme udklækkedes, og Wagner i Morfin-
rusen søgte altid mere vidunderlige og overjordiske
Harmonier.
— — — Og hvad vil han i Minchen, den
store tavse Nordens Digter? Større Modsætning
kan ikke tænkes end den mellem Ibsens Poesi og
den Stad, han har gjort til sit Hjem. Hver af
hans Bøger er et Slag for den Enkelte mod
Massens Herredømme; hvert Valg i Minchen er
en Sejr for Socialismen, som siden Januar ene
repræsenterer Byen paa den tydske Rigsdag.
Skriver Ibsen et strængt og tungt Digt om For-
sagelsens Pligt, saa juble hans Omgivelser med
hævede Ølkrus: ,Fillen und leeren — nimmer
entbehren!" Og medens Minchens Sol straaler ned
over et halvt sydlandsk Gadeliv, søger Digterens
Fantasi bort til Fru Alvings regnmørke Dagligstue
og det skumle Rosmersholms gamle Sale, hvor der
aldrig har været hørt Latter. — Literærhistorien
har engang at paavise, hvorvidt ,Milieuet" her har
øvet en Kontrastvirkning, men ogsaa om det ikke
maaske efterhaanden har indsmuglet i denne bittre
Ulykkesprofet det forsonlige Humor, som overalt
titter frem i hans senere Produktion.
Ja! der sad den mægtige Skikkelse ene ved
et Bord, i den Café, man havde angivet mig. Jeg
følte mig benauet som en Skoledreng og maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
