Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALPELÆNGSLER. 31
Klippeskærene og lejre sig deroppe om ’Toppene
som ærværdige Pudderparykker. En Gruppe hen-
imod Vest — jeg troer: Munken, Jomfruen og
Egernet (?) — rage i fornem Isolering op som en
snehvid Borg; om Morgenen fanger den Dagens
første Stribe Lys, og om Aftenen, naar alle de
andre Toppe ere sunkne hen i Skygge, gløder dens
hvide Slankhed endnu i Rosenskær — som et
feagtigt Graal.
Jeg længtes derind, paa de hvide Snemarker,
og jeg følte, hvorledes det ikke er blot Bravade
eller Vovelyst, som uimodstaaelig driver Mennesker
derop i den evige Snes Regioner; naar man engang har
gaaet deroppe under den blaa Himmel og inddrukket
Synets rene Skønhed og følt Luftens Lethed stige
til Hovedet som en Frihedsjubel, saa bærer man
paa en Slags Hjemve derefter. Det skulde dog
ikke denne Gang lykkes mig at naae derop. Et
frygteligt Uvejr med tilhørende Regn og Taage
hindrede mig, da jeg næsten var naaet op paa St.
Gotthard. Men saa fik jeg til Gengæld Højfjeldene
at se i deres mest imponerende Vildhed og Dyster-
hed; navnlig højst oppe i Reussdalen, i Passene
omkring den ,Djævlebro", der i sin Tid kostede
saa mange italienske og franske Soldater Livet.
Tusind Fods høje, lodrette Bjergsider omslutte og
synes hvert Øjeblik at ville spærre den snævre
Vej, der snor sig, som den kan bedst. Det havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
