Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 UVEJR I ALPERNE.
allerede regnet et Døgn, og det regnede stadig
under fjerne Tordendrøn, som bleve siddende fast
mellem Bjergsiderne og brummede uden Ophør.
Alt var som opløst i Væde og mørkladen Graahed:
Himlen et Hav af bølgende Skydampe, der dækkede
Vægtinderne, og hvoraf hvide Flager løsnede sig og
dalede ned paa Vejen som en skarp Taage, der
satte sig i Halsen. Fjeldvæggene, hvis enorme
. Flader true med at slutte sig sammen over En,
ere helt af sort Skifer, ganske glatte og blanke af
Regnen, og overalt skylle umaadelige Strømme af
Vand lodret nedad dem, udover Vejen og ned til
Floden. Denne er ogsaa ganske opsvulmet og vred-
ladent oprørt; i en plumret Fraade styrter den
afsted, hvirvler sig i Malstrømme og maler Stene
og Træstykker i sin Kværn under øredøvende
Spektakel. Ingen Stribe af Himlen at se, intet
Sted, hvor Udsigten vider sig, intet Menneske, ikke
den fattigste Busk at øjne — kun mørkt Slud, de
sorte lodrette Vægge, den brutale Koncert af
Torden og Bjergstrømmen, og Alt opløst — En
selv med ind til Skindet —- i raakold Fugtighed.
Saaledes maa Indgangen til Hades eller Nidf-
hejm se ud. — ,Her gaar man ind til Staden fuld
af Kummer — her gaar man ind til de Fordømtes
Verden" vilde en Dantelæser citere . .
Dog! jeg vender mig fra Naturen til Befolk-
ningen, som beboer dette brede Grænsebelte, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
