Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 DET 19. AARH. PAA AFSTAND.
medens jeg gaar om og ser mig gal paa deres
støjende lystige Kammeratliv og siger gode Køben-
havnervittigheder om videnskabelig Fabriksdrift,
kan jeg dog ikke dølge mig min Misundelse over,
hvilken Fremfærd og Energi, hvilken fornøjelig
Frihed og Selvtillid der er i disse unge Menne-
skers Væsen: dette er Planter, der ret udfolde
deres Kræfter under de gunstigste Forhold.
Alligevel er det ikke dette om de smaa Na-
tioners Lod, som gjør mig mest mismodig. Du
véd, jeg er ikke blot udenlands i Rum, men lige-
saa vel i Tid, og at jeg har givet mig ind paa
Studier over Renæssancen. Og naar jeg om Mor-
genen har gaaet i Raphaels Stanzer i Vatikanet
og om Formiddagen har læst Enea Sylvio eller
Poggio eller Pontano oppe i Nationalbibliotheket,
saa føler jeg, naar jeg om Eftermiddagen gaar
hjem ad Korsoen, ligesom om jeg har faaet vort
kære 19. Aarhundrede lidt paa Afstand. Og Du
maa tro, det er hverken hyggeligt eller lysteligt
saaledes at se det i de gamle Tiders Lys — især
for en af dets ægte, trofaste Sønner. Thi, jeg be-
gyndte jo nok med at sige, at vi Aarhundredets
Sidstfødte ingen Illusioner have, men en har vi
dog, som vi hænge os i med Selvopholdelsens For-
tvivlelse: — lad andre Slægter og andre Tider
have været sundere, lykkeligere, havt stærkere
Daadskraft, have følt dybere og ædlere! — vi, vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
