Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 MESSEN I ST. PETER.
Rum er næsten fyldt af de henved 70,000
Mennesker, og Pavens Garde i de sort-, gul- og
rødstribede Knæbenklæder maa holde Gangene for
Optogene ryddelige. Og som en Brusen af Jubel
gaar det gennem hele Mængden, naar med Et
Paven bæres ind og Koret med fuldt Orkester
istemmer Hilsenen: ,,Tu es Petrus!" Folk omfavne
hinanden af Glæde, Hattene kastes i Vejret, og
midt i Kirken runger det: ,,Leve Paven!" Bleg
og fin og lille sidder den gamle Mand i sin Tron-
stol, i hvid Mitra og hvid Messesærk, helt i hvidt
som et Barn, men med det fineste, indvævede
Sølvmor. Han er svag og selv stærkt bevæget;
har fastet og var nærved at besvime, da han blev
iført sin Dragt inde i Sakristiet. Men da han giver
Tegn til at stanse midt i Kirken foran Højaltret
og med udstrakt Haand udtaler Himlens Velsignelse
over Menigheden, da er der ikke En i hele Kirken,
som ikke hører hvert Ord — en saa mærkelig
gennemtrængende Klang har hans svage, tyste
Stemme. Men højtideligst er der i Kirken, naar den
hellige Fader knæler for Højaltret for — efter
katolsk Ritus — paa Menighedens Vegne at nyde
Nadverens Sakramente. Naar den Klokke ringer,
som forkynder, at Paven tager Kalken og Brødet,
da er der saa tyst i den hele St. Peterskirke, at
man kunde høre en Knappenaal falde. Og i det
Øjeblik han drikker, blæses højt oppe fra Kuplen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
