Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 ET ITALIENSK BARN.
Voksne overalt give sig saa meget af med Børnene.
se, vide og forstaa disse meget mere end deres
Jævnaldrende hos os, og Refleksionen og Virke-
lighedssansen udvikles meget hurtigere. Den lille
Giulia har allerede noget af Moderens spodsk
ironiske Maade at se Tingene paa, er lidet fan-
tastisk eller sentimental, meget positivt anlagt, har
aabent Øje for Latterligheder, — men ogsaa alle-
rede et saa underlig resigneret og illusionløst” Blik
paa Livet. Det stikker En formelig i Hjertet at
se Livets Skygge allerede over den lille, rene,
glade Barnepande. — Hun har ogsaa allerede en
stor naturlig Smidighed i at omgaas Mennesker.
Hun er en ren Politiker overfor Faderen, véd
ypperlig at indsmigre sig og forstille sig. Egent-
ligt Koketteri er der ikke en Smule af hos hende,
men en udviklet Sans for at tage sig godt ud.
Hun udfolder megen Opfindsomhed i at sætte sit
Haar paa stadig nye Maader og véd nok, hvad
der klæder hende. Men i sine Lege er hun saa
barnlig og uskyldig som nogen elleveaars Pige hjemme |
og læser med glubende Appetit Jules Verne og
Manzonis Promessi Sposi, som hun med stor An-
skuelighed kan genfortælle.
Lektierne og Skolen interessere hende ubetinget;
hendes Stilebøger ere rige paa 6’er, hvilke her
langtfra have en saa smigrende Betydning som
hjemme, og undtagen i Gymnastik hører hun til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
