Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 pAMORE".
at fortælle Dig, Grumme, hvor meget jeg har
elsket Dig. — Det sidste Blad vil falde Dig paa
Hjerte — som Erindring om Din første Kærlig-
hed — og Blomsterne ville sige Dig — at om
end Du ikke elsker mig mere — saa elsker jeg
Dig endnu".
I de fleste Folkesange er det Kvinden, som
klager og jubler sin Elskov, og det med en naiv
Ømhed, som ikke véd af Undseelse, ikke heller
altid af Smag, men er saa uskyldig og nøgen og
voldsom og selvhengivende som Haidies.
Der er ogsaa andre Slags Viser end disse, af
en mere overgiven Natur; men ,amore" er det fælles
Thema. Og skønt jeg er temmelig sikker paa, at
" hverken Fruen eller de to ganske unge Piger —
som begge ere ude fra Landet — kende noget
særligt til større Elskovseventyr, dreje Vittigheder og
Drillerier sig gerne om skabrøse Materier, og
Pigerne holde nok af at broute med, hvordan de
hver Aften er ude at more sig med gentile Herrer.
Det er nu en Gang fra gammel Tid Manér i de
romanske Lande at tage med et vist letfærdigt
Humor paa det Erotiske, medens man hjemme
enten lægger Ansigtet i Bedemandsfolder eller for-
falder til plump, vidløs Raahed .....
Det synes ofte, udefra set, et Vidunder, hvor-
ledes Samfund ;og Stater som det moderne Frankrig
og Italien kunne holde sig oven Vande — hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
