Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
NORD OG SYD.
November.
Jeg var kommen over øde Stubmarker og
nøgne Fælleder. Længere og længere var de blevne
bag mig — de stejle Husrækker med alle deres
Øjne, der her og der begyndte at tændes, og Skoven
af Skorstenene, der pegede op i Vejret. Vindstød
ruskede i min Hat, og Tusmørket tog til at isne
gennem Frakken. Ude over det store Himmelgraa
drev Skyerne tungt, og der var bare sort Pløjejord
omkring og gule, stubbede Marker ....
Nede i en Lavning laa den lille Sø. Der
stod Sivrør langs Randen, og der laa en ensom
Baad, — og lumsk og dyb gik den lille Sø med
sorte Bølger. .
Men paa Skrænten sad en Kvinde — med
Albuerne mod Knæ og Hagen i de flade Hænder.
Hun havde intet paa Hovedet, var i tyndt Sjal,
og det fine, blege Ansigt var rettet lige ud. Hun
studsede, da hun saae en Fremmed, men jeg kunde
intet Blik finde i hendes Øjne.
.…… …. Hvor kommer du fra? hvorfor sidder
du her? Er du Barn af November? Var Regnens
Dryp paa Ruden og Klask af nøgne Ranker den
Musik, du først hørte? og er du bedst fortrolig
med det brune Løv, med et grønlig skimlet Planke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
