Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 FORAAR.
Urtids Mastodont, mellem hvis Ribben man kan se
Maanen jage afsted.
Den evige Stad, det er Efteraarets Stad. Men
nu er der Foraar i Luften. Nede paa Piazza Spagna
udbydes Levkøjer og Paaskelillier og alle Slags
Vaarblomster, og Blomsterpigerne stikke En duftende
Violbuketter i Knaphullet; oppe paa Monte Pincio,
hvor Mandeltræerne staar i fuld Blomst og Militær-
musiken spiller under Palmer og Pinier, kan man
ved Firetiden gaa uden Frakke og lade den milde
Sol kæle sig om Kinden og lune sig paa Ryggen,
og idag har jeg ligget ude paa Kampagnens Græs-
eng og læst et Hyrdespil af Tasso. Der er Foraar
i Luften: Dette ,jeg ved ej hvad", noget som et
lunkent Aandepust, der paa samme Gang svækker
og ægger, og saa en lind og blond Duft, der gør
den Stærke let og den Svage tung — ligesom en
Rus gør det. Man gaar sig hurtig træt i Benene,
og det er, som om Vinterklæderne trykkede og
besværede En paa alle Leder. Luften tærer, men
sidde inde gaar’ heller ikke, for det kribler i Huden
og suger i Legemets Safter . . . . Den underlige
Foraarstid er der, farlig og forjættelsesrig: ude paa
Hospitalerne hærjer den lumske Død, men i den, som
føler sig sund og glad, i ham sprudle Ungdommens
Livskilder dobbelt frem.
Det er det nye Rom, jeg vil se paa, nu de
sidste Dage jeg bliver her. Ja, det er ikke en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
