Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 SIENESERNES NATUREL.
og tale Menneskelighedens Sag, og hvis fromme
Enthusiasme lededes af en saa fin kvindelig Takt
og Klogskab, at hun drejede Paven om sin Finger,
bøjede det rebelske Florens til Lydighed mod
Kirken, ja! forstod at haandtere den tydske Kejser,
den franske Konge, selv en saa vanskelig Makker
som Visconti i Majland.
Men samtidig var Siena de offentlige For-
lystelsers og de skønne Kunsters Stad mere end
nogen anden. De to sommerlige Fester, der endnu
aarlig afholdes, ere fra gammel Tid berømte for
deres Pragt og Lystighed; den gamle Republik tog
ved hvert Indtog af en fyrstelig Person eller hver
Mariahøjtid Anledning til storartede Folkefester, i
hvis Anordning Sieneserne vare Mestre. Og sel-
skabelige Klubber vare tidlig i Brug imellem Borgerne,
navnlig musikalske og dramatiske Foreninger, der
i Tidens Løb bleve til private saakaldte ,,Akade-
mier” til Pleje for de skønne Kunster. I det 15.
Aarhundrede var der ikke mindre end 23 saa-
danne.
Denne Dobbelthed i Sienesernes Naturel og
Sindelag er typisk kommen frem i den besynderlige
Storhed, de have frembragt, i Enea Sylvio Picco-
lomini, som Pave: Pius den Anden — endnu Byens
Stolthed, i sin Ungdom en smidig Lykkerider,
en ærgerrig Skønaand, en vittig Selskabsbroder,
som skrev en nydelig og sanselig Elskovsroman;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
