- Project Runeberg -  Fra Italien. Indtryk og stemninger fra en rejse /
177

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VED KANALEN. 177

Hjul; paa Bagstykket er af en stedlig Kunstner
malet et Madonna- eller Helgenbilled, og forneden,
mellem Vognens Hjul, hænger et Krucifiks —
saaledes skærmede synes disse Vogne at være
sikre mod ethvert Vejuheld., Men i lette, kokette
Rørvogne, tohjulede og trukne af et jollende Æsel,
kører unge, pyntede Bønderfolk forbi — hun i
tærnet Kyse og Forklæde, buttet og nydelig, han
knoklet og lang, i Landsbyskrædderens eleganteste
Jakkesnit.

Ejendommeligt er Livet ved Byens Havn
og Kanal. Thi om end Tiden har stængt Ravenna
ude fra Havet, saa hævder den endnu sin Stilling
som Søstad ved Hjælp af en bitte Kanal, der spar-
sommelig er dannet af to Aaers Sammenskud. Op
mellem grønne Enge sejle nu for en langsommelig
Bør Jagter og Smaaskonnerter fra Ancona, Chioggia,
Venezia, der bringe Fisk og hente Mursten; andre
Baade ro og stage sig frem ad den bugtede, lille
Kanal, og mellem alt det Italienske høres nu og
da ogsaa noget Græsk;— det er en enkelt Fisker-
baad, som endnu repræsenterer den fordum saa
vigtige Forbindelse over Adriaterhavet. Der kommer
en stor Prambaad opad Kanalen, trukken inde paa
Land af en mager Krikke; begge Baadens Dæk ere
fyldte, stuvede med Arbejdere og Arbejdersker,
der vende hjem fra Dagens Gerning med Red-
skaberne. De synge i Kor en af de pathetisk-

Vedel: Fra Italien. 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvitalien/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free