Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANTES PINJESKOV. 179
tilløb Dagen efter. Man kommer forbi en gammel
Basilika, hvis Krypt staar under Vand; jeg for-
lader Landevejen og gaar paa Dæmninger mellem
Grøfter; Retningen er sikker nok, men Havet synes
ikke, og man maa stadig gaa i Zigzag med Dæm-
ningerne. Ad utallige Smaaløb risler og siver
Vandet paa begge Sider fra Engene ud i Grøfterne,
der flyde til Havet; for hvert Skridt, man tager,
svippe store grønblaa Øgler skræmte til Side,
Frøer plumpe i Vandet og kvække, en stor sort
Hugorm forskrækker En nu og da. Jeg kommer
igennem et lille Skovkrat af vilde Tjørneroser og
gamle Ege, kommer igen ud paa grønne, gennem-
skaarne Enge, — Havet ses stadig ikke. Men en
mørk, dyster Mur kranser fra Nord til Syd Landet
og Udsigten —det er den berømte, aartusindgamle
Pinjeskov, hvor Dante yndede at spadsere ene om.
Den naaer jeg og vanker om i den højtidelige
Ensomhed under Kronernes sagte Susen og Naale-
raslen. Hvor der — her og der — er lidt Under-
skov, kan man høre en Nattergal sidde og forlyste
sig i Formiddagens rolige Stilhed; oppe fra de
høje Grenhvælvinger flyver en Skovskade skrigende
fra sin Gren; men plukkede Fuglefjer i Græsset
og den store Fugls truende Kredsen oppe i Luften
stemmer ganske anderledes med den urgamle Skovs
dystre Vildhed. Haarde Vintre og Skovbrand
have imidlertid tyndet ud i de gamle Kæmpers
’ 12"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
