Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIN VÆRTINDE. 183
sidste Mand døde, glemmer hun aldrig. Han led
store Tab paa sine Skibe i den sidste Tid, og da
saa endnu det rygtedes, at et stort Skib var gaaet
tilgrunde, og han antog, at det var hans, blev han
slagen af Apopleksi, og en skønne Dag sad han
død ved Frokostbordet. Konen havde just faaet
et lille Barn, som døde et Par Dage efter Faderen.
Og endelig kom dertil, at en 17-aarig Datter, hun
havde sat i et kvindeligt Institut, ogsaa døde —
som hun paastaar af Smerte over, at man havde
bildt hende ind paa Institutet (der synes at være en Årt
Kloster), at ogsaa hendes Moder var død. Jeg fik min
graa Haar dengang — siger min Værtinde — og
jeg har faaet en saadan underlig Gabevane siden
den Tid.
Nu sidder hun i Venedig, lejer Værelser ud
og passer sin Retssag. +»,Vi har et Ordsprog her:
Retssager og Bygninger — de blive aldrig færdige".
Og bestandig gaar flere Penge til. ,Alt her i
Verden maa smøres med Soldi, for at det skal
gaa", siger hun filosofisk; ,om det saa er Præsterne,
siger de ingen Messe, uden at de smøres.” Men
hun har dog et sikkert Haab om, at Gud ikke vil finde
sig i, at hun taber Skibet, som Sagen drejer sig
om, og forleden Nat drømte hun, at et Skib sejlede
hende imøde med alle Rær flagsmykkede — det
varsler, at hun vinder Sagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
