Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 VILDHED OG ALVOR.
Venedig keder hende. Aldrig at høre en Vogn
paa Gaden! For dog ialfald at have sit elskede
Hav nært, er hun flyttet ned til Havnen og sidder
nu i sin Entré hele Dagen og kan se Skibene.
Thi med den rette sydlandske Mangel paa Sans
for Hygge lever hun stadig ude i Forstuen, syer
og stryger, spiser og tager imod Visiter dér. Men
det venetianske Klima duer ikke rigtig hertil.
Heller ikke Folkene behage hende. De synes
hende falske og letsindige. ,Nede i Sicilien,
naar vi dér siger, vi vil En vel, saa er
det Alvor, og saa kan vi ikke slippe ham. Dér
gælder det ikke af Pengehensyn at forlade en Pige
og tage en anden. Saa venter den Forladtes
Brødre ham udenfor Kirkedøren paa Bryllupsdagen
og stikker ham ihjel.” Hun siger dette med Stolt-
hed; hun føler, at der i denne Vildhed er en højere
Moral end i de Andres Letfærdighed.
At der løber varmt Blod i disse Menneskers
Aarer, det faar jeg Bevis for ved, hvad hun for-
tæller om sin Slægt. Manden, der faar Slagtilfælde
af Frygt for et stort Tab; Datteren, der dør af
Smerte over Moderens foregivne Død. Hendes
Fætter var Munk, men løb en skønne Dag fra
Klosteret med en Donna. Kirken ekskommunicerede
ham, men da Staten ej længer tager sig af at
fremtvinge gejstlige Løfters Opfyldelse, tog han
sig Udstødelsen let og lever fornøjet som Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
