Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Upsalatiden 1860-64. - Senare »Smådikter». - Namnlösa Sällskapet. - »Isblomman». - 1862 års studentmöte. - »Orchidéer». - Besök i Danmark 1863. - Snoilsky och Christian Winthers familj. - Bidrag till »Nio Signaturers» samling och andra dikter. - Utresan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Intet. – – – Du har givet efter for alle Indtryk,
fordi Du kunde gjöre det; Du skyldte Ingen Regnskab
derför; men nu vil Du det ikke længer; nu er Du
en Mand og nu kan Du ikke gjöre det; thi Du vil
ikke. Denne Sommer var ingen Dröm. Hvis der er Sandhed
til, saa er Det, Du her oplevede og erhvervede Dig,
Sandhed, nemlig trofaste Hjærter, og trofast maa
Du være, först mod Dig selv og dernæst mod os,
der elske Dig; dog derom vil jeg ikke tale – men om
Trofasthed til Kjærlighed for Poesien.
<i>Lappen, 22:de Sept. 63</I>
– – – Se, min Ven, forestil Dig nu, at Du er i
Dit Hjem i Kjöbenhavn; Du sidder ene med mig i mit
Kabinet. Jeg holder Din Haand i min og seer Dig i
Öjnene, medens jeg tåler med Dig. Har du saa liden
Tro til min sande Godhed for Dig, at Du mener, jeg
vilde se Dig kun blive en daarlig Digter? Du har
fuld Grund til at tro, jeg ikke kan bedömme Poesi med
Fornuften, jeg kan ikke skarpsindigt udvikle, hvorfor
Dette eller Hint er smukt; men jeg har en Fölelse,
der siger det, og den bedrog mig sjældent. Men en
Christian Winthers Mening og Dom – tror Du, den er
Hoflighed imod Dig, saa vilde han da ikke genere
sig for til mig at sige sin Dom, og jeg vilde vel
vogte mig for at opmuntre Dig. Jeg læste nu Dine to
sidste Digte for Chr. Winther, der sagde: »Der er saa
megen Fölelse og Natur i dem, at man glædes derved;
hvor de ere smukke, sörgelige, ironisk bitre!»... Du
tager ogsaa Fejl i, at Din Kjærlighed til Poesi og de
Aar, hvori Du har udviklet Dine literære Kundskaber,
har gjort Dig uduelig til alt Andet. Det er en sygelig
Anskuelse af Dig selv. Du er tidt melankolsk, og var
Du ved min Side, da skulde jeg nappe Dig i Orene. Du
maa slet ikke skrive Digte, för Du er færdig i
Upsala. I Stockholm vil Du faa Tid dertil, og, skriver
Du end aldrig Noget mere, da er Du mig lige kjær;
men Du kan ikke have Lov til at se sorte Skyer om Dig,
udenat jeg vil forsöge paa at jage dem bort og tröste
os med, at der kommer et Foraar. Chr. Winther udgav
en lille Digtsamling, den förste, i 1825, hvoraf
flere havde staaet i Tidsskrifter. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
