Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.) WILHELM ANDREAS WEXELS. 3
r
gaaet ham endnu mere til Hjerte end Tabet af Moderen, og han
kom ind i en vemodsfuld Stemning, i hvilken bl. a. Gutfelds
sentimentale Digte tiltalte ham. Denne alvorlige Grundstemning
— siger han — forberedte hans senere Erkjendelse af Kristen
dommen og 6en Karakter, hans kristelig-religiøse Liv antog.
Denne Ytring fra 1852 kan i sin Almindelighed godt forenes
med, hvad han siger om sig selv i 1836: Religionens Betyd
ning var dengang [[1813, da S. B. Hersleb forlod Metropolitan
skolen] desværre mig som de fleste i den Alder alt for fremmed,
til at jeg noksom kunde paaskjønne og rettelig modtage, hvad
der af ham blev mig givet." 1
Wexels blev Student ved Kjøbenhavns Universitet 1814 og
drog saa til Kristiania, hvor Faderen boede. Han blev indskreven
som Student ved det ny oprettede Universitet og tog examen
philos. 1816. Det havde aldrig faldt ham ind, at kan kunde
blive andet end Prest, og kan gav sig hen i Theologien under
lykkelige Forhold. Saa forskjellige som Hersleb og Stenersen
var af Gemyt og theologisk Karakter, saa udmærket passede de
til hinanden her, hvor deres Undervisning havde en saa over
ordentlig Betydning for de faa Disciple. Det er ikke let at for
ståa, hvorledes Studenterne kunde komme frem i sine Studier i
denne Tid, da de saa godt som udelukkende var henviste til de
2 Universitetslæreres Forelæsninger, og det havde Hast med dem,
da der var stor Prestenød i Landet. Universitetsbibliotheket sees
vistnok at være aabent 1 Time 4 Gange ugentlig fra Nytaar
1816, men det var for den allers tørste Del indpakket, og endnu
1818 var kun 16,000 Bind opstillede i Mdm. Moestues Gaard
paa det nuværende Posthus’ Tomt, hvor Universitetet havde sit
første Lokale. Man havde 1816 faaet overladt den gamle Byg
ning, der endnu staar som Hovedstadens ældste, men det vårede
længe, før man her fik in6rettet Værelser og ot)3tillet LsZerne.^
Man kar sagtens gjort sig al mulig Nytte af den Smule Biblio
thek, man havde, men det kar ikke kavl, meget at betyde, og
1 Wexels: Tidsskrift f. Kirkekrønike og ideologi 111, 277 (vil heretter
blive eiteret: Wex. Tdsskr. K. og T.).
2 Drolsum: Om Universitetsbibliotheket. Chra. 1880.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
