Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.) WILHELM ANDREAS WEXELS. 63
Kristendom. Jeg talte til dem om den lidende Frelser, at Naade
og Frihed for Synd i ham alene er at finde, men da satte en
stor vel ak dem et betssnkeligt Ansigt op. Det var dem ikke
nok. De havde sat sig ganske fast i den Tanke, at Brødrene
gjorde Salighedsvejen for let og syndede paa Naaden, idet de
kun talte om Kristi Blod og Vunder uden i Hjertet at omvende
sig. Af Übekjendtskab med Guds Ord blev mange blinde, om
de end an3aa sig for vise. Istedenfor Bibelen læser de de
uklare og selv for en til Tænkning vant Nan6 usammenhængende
Skrifter af Hauge". De kaldte disse Guds Ord og alt, hvad der
ikke stemte med hans Sætninger urigtigt. Man mærker intet
Hjerte for Kristus hos disse Folk, der er saa vise i egne Øjne.
En gammel Mand, der 1800 var vunden af Hauge, sagde, at de
Rige iblan6t dem var blevne forfængelige og koraZtede de Ringe,
medens disse igjen var uenige, saa de fattige Haandverkere og
Daglejere vel ikke mere vidste, hvad de skulde tænke. Biskopens
Bibellæsninger havde gjort mange vaklende, Baa de delte sig i
smaa Partier. For den at Biskopen 3aa 3ta?rkt tremnNvede
Forsoningslære var de bange, da Hauge i 3in Postille havde
advaret dem imod den". — Det er bekjendt, at Modsætningen mel
lem Haugianere og Herrnhuter lidt efter lidt blev udjævnet, og
at N. J. Holms Missionsblad bidrog hertil. Med Hensyn til
Haugianernes Karakter og Livsopfatning foregik der ingen For
andring, og i Bin ivrige Stræben efter at have Salighedsvejen
ret i Hovedet" — ekter I^ontopvidan, hvis Forklaring ak Hauge
synes at have været anseet for en symbolsk Bog 1 — og i sin
Frygt for, at den skulde blive let — var de de samme i 1840
som i 1820.
Vi tsr antage, at denne Xarakteri3tik ak de gamle Haugia
nere i det Hele er korrekt, ven Bkriver sig bverken kra fiender
eller kra Verdens Lsrn. LiBkop Lugg6B sammenligning mellem
dem og Indenendenterne nar viBtnok noget treekkende, om en6
nans slutning til mulige farer kra den Kant ikke var rigtig.
Stenersen: Hauges Liv, Virksomhed eit. i Rudelbachs Theolog. Maa-
nedskrift VII, 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
