Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 6.
D. THRAP.
Gjenstand. Man bar vel sagtens ber seet det rette, naar man
fandt Grundvildfarelsen ved den spiritualistiske Retning her
hjemme i den uklare Opfattelse at Guds fri Naade i Kristo,
Dvorak atter Forvexlingen af Retfærdiggjørelsen og Helliggjørel
sen. Man antog, at Menigheden burde have Ret til at vælge,
hvilken af de 2 Lærebøger den vilde, og at Presten — om der
var delte Meninger — kunde blive nødt til at bruze begge. Om
det brændende Spørgsmaal: den omarbejdede Forklarings paa
ankede Læresætninger synes der ikke at have været Tale. Pro
fessor Kaurin var Dirigent, og man har vel ikke anseet en Dis
kussion herom for passende.
Man havde paa disse 2 første større Prestemøder behandlet
det brændende Spørgsmaal med Varsomhed, og der blev paa
Lillehammer talt et Ord om, at den forhaandenværende Spæn
ding kunde have farlige Følger. Maaske det var Tanken paa
disse og Haab om at virke beroligende, der fremkaldte Beslut
ningen om at lade Fred riks hald blive Stedet for det næste
store Prestemøde 26de—27de Juni 1851. Her var 29 Prester,
1 Universitetslærer, 6 Kandidater og 2 Studenter. Af de mange
fremsatte Theser kom man strax ind paa wForholdet mellem
Ordet og Symbolerne", eller som det i Virkeligheden blev: de
3 Trosartiklers Forhold til den hellige Skrift. Diskussionen
herom udfyldte det hele Møde. Wexels’ Tanker —ja hans Ud
talelser i det Foredrag, han 1849 holdt for de theologiske Stu
denter,1 gaar her igjen. Det var jo ogsaa væsentlig kun hans
Ven og Vi3eipel G. U. Sundt, som førte Ordet. Den anden at
hans her tilstede værende Venner, C. L. P. Wulff, var en mere
begavet Mand, men han var kritisk anlagt og ikke nogen ud
præget Grundtvigianer, om han end elter sit hele Anlæg maatte
sympatisere med denne Retning. Han var derbos en Nand,
som ikke gjerne traadte op i Forsamlinger.
1851 bliver et mserkeligt i vor Kirkes Historie
ved, at (^iBle <lonn3on trssder ned at sit Xatbeder, 3om ban i
2 bar indebavt, og ud i det prakt^ke Liv paa dette kre^e-
1 Theolog. Tidsskr. 11, 521.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
