Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 D. THRAP. [No. 6.
1 af Lindberg. Der var nu vel heller ikke endnu ret mange at
iin6e i denne Xre6s.
Landstad fremtraadte først 1839, og ved denne Tid synes
en Trang til bedre Salmer at have givet sig tilkjende i Kristiania.
Det tør maaske blot være et Tilfælde, at Welhavens Antydninger
til et forbedret Salmeverk og Wexels’ Samling af Salmer udkom
i det samme Aar (1840). Welhaven kom først, og hans lille
Bog blev efter Anbefaling af Stiftsprovst Munch x paa departe
mental Vej sendt ud i Menighederne, hvor den neppe blev kjendt
udenfor Prestegaardene. Der staar Intet om, at Welhaven var
opfordret til saadant Arbejde, men vi anser det meget rimeligt,
at saa var Tilfældet. Statsraad Diriks havde ladet falde Ytringer
om, at der burde arkene» for en ny Salmebog, 2 og Welhaven
kom meget i Statsraadens Hus. En betydelig Mand i Kirke
departementet efter Diriks’ Fratræden var Christian Birch-Reichen
wald, der jo ogsaa stod Welhaven meget nær.
Nogen Tilskyndelse fra den Kant er ganske sikkert ikke
bleven Wexels tildel. Hans poetiske Virksomhed har kun været
lidet kjendt og endnu mindre paaagtet. Hans nßetragtninger"nßetragtninger"
kom visselig ind i mange Huse, men kan neppe siges at have
vakt Opsigt end sige fremkaldt nogen Opinion. Salmesamlingen
har været hans stille private Arbejde. Efter mange Aars Syslen
med de gamle Salmer — vel mest Kingos og Brorsons — nar
han vistnok ogsaa gjennem længere Tid forsøgt paa at rette
dem, hvor det var paakrævet. Saa sidder han der med Arbejdet
ta)r6iZt, da Welnaven3 nAntydninger" u6kom. Nu var der Fare
paafærde, og den blotte Tanke om, at Welhaven skulde blive
en I^ove6man6 i Arbejdet for en ny Salmebog, maa have gjort
ham bange. Wexels satte Pris paa Welhaven som vifter og
ydede endog enkelte at hans Forsøg paa Omarbejdelse (Be
arbejdelse) af gamle Salmer en vis Anerkjendelse, men han
frygtede aabenbart et rationalistisk Standpunkt og en mere poe
tisk end kristelig Betragtning af Kirken og Menighedens Trang.
Han maatte da frem med en skarp Kritik, og Welhaven blev
1 Se «Morgenbladet" 1840 No. 103.
J Se D. Thrap : Bidrag t. d. norske Kirkes Hist. i 19de Aarh. I, 8. 169.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
