Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 D. THRAP. 6.
Dissenterloven.
I sin Bog om Wexels har Mau 1 overmaade vidtløftig be
handlet, hvad vi kunde kalde Religionsfrihedens Udviklingshistorie
i Norge, og da vi jo kun har med denne at gjøre, lorsaavi6t
den angaar Wsxsls, kan vi nsr fatte os i Xortnsd. Det er be
kjendt, at Sætningen : „Alle Religionssekter tilstedes fri Religions
øvelse" oprindelig stod i Grundlovens § 2, men — en uopklarst
Gaade — ikke kom med i det renskrevne Lxsmplar vaa Eidsvold
og heller ikke i Grundloven af 4de Nvbr. 1814. Der blev ikke
tænkt paa disse Ting før 1833, da Bønderne mødte i et ual
mindelig stort Antal paa Storthinget. Det var Uelands første
Storthing. Her fremkom et Forslag om Ophævelse af Forord
ningen af 13de Januar 1741 (Konventikelplakaten), men det blev
henlagt. 1836 fremsattes et lignende Forslag, som gik igjennem.
Man forlangte gejstlige og verdslige Autoriteters Erklæringer, der
samtlige paa en nær — Biskop P. 0. Bugge — var imod übe
tinget Ophævelse. Paa Storthinget 1839 blev Beslutningen gjen
tagen, men ikke sanlitionsrst. Regjeringen nav6s nu overdraget
Højesteretsassessor Claus Winter Hjelm at u6aros^’6s et Forslag
til Lov om (irß6n636rn6 for Religionsfriheden. Dette forelaa
21de Maj 1840 og var et fortvivlet Arbejde, hvorom der er
meget at læse i den Tids Aviser.2 Hjelm var fra Ryfylke og
maa tra sit Hjem have medbragt stærke Fordomme mod Haugi
anere og andre, som han med disse urettelig karakteriserer som
Sekterere". Naar han skriver om dem, sr det altid mere som
Aktor end som Dommer. Forslaget blev overgivet en Komite,
hvori Wexels blev Medlem med Professor J. F. Dietrichson
og Sorenskriver S. A. W. Sø rens sen. Det var første Gang,
man henvendte sig til Wexels i et administrativt Anliggende.
Om det havde sin Grund i, at man kjendte ham som Talsmand
for Religionsfrihed, eller i, at han var den eneste Hovedstads
prest, der kunde bruges, faar slåa derhen. Kommissionen skulde
1 Mau S. 164-211.
2 Se ovenfor S. 71. Det blev især ilde medhandlet af L. K. Daa i
i en Række Nrr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
