Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.^ 113
WILHELM ANDREAS WEXELS.
udarbejde et Lovforslag, hvori Xonventikelvlakaten hævedes,
men med nogle Bestemmelser, der kunde borttage Betænkelig
nederne herimod.1 Kommissionen skjænkede ikke Hjelms Lov
udkast nogen Opmærksomhed, men skrev et nyt, der imidlertid
ikke gik igjennem paa Storthinget 1842, hvor Beslutningen fra
1839 gjentoges, og nu var Konventikelplakaten borte.
Man var i Norge kommen saa vidt, at man forstod, at Intet
fra Statens eller Kirkens Side kunde indvendes mod Friheden
til at holde gudelige Forsamlinger, men Hensynet til de om
rejsende Prædikanter gjorde mange frisindede Mænd betænkelige.
Et Slags Forbud mod disse ansaa ogsaa Wexels foreneligt med
denne Frihed. Han vidste nok, at Gud kan opvække et Sende
bud udenfor den offentlige Lærerstand, men 1) maatte der da
foreligge overordentlige Omstændigheder, og 2) maatte et saa
dant godtgjøre sit Kald ved overordentlige Gjerninger. — Naar
de ærlig skulde gjøre sig Rede for sit Kald, mente Wexels, at
Lægprædikanterne vilde blive faa og have Krav paa Statskirkens
Tak.2 Det synes heraf at fremgaa, at Lægprædikanternes Tal
paa denne Tid (1840) ikke har været stort, og det er jo rimeligt
nok, da Konventikelplakaten endnu stod ved Magt. Man kan
ogsaa heraf se, hvor lidet Wexels har kjendt den Kreds, af hvil
ken de fremgik. Han har ikke kjendt Haugianerne uden i
enkelte af deres mest fremtrædende Repræsentanter, Christopher
(Flsncjanl, Arnt Solem, Amund Helland. At man i de haugian
ske Xre6B6 som Bevis vaa Omvendelsen hos Legvndere for
langte, at de ligesom andre skulde prædike eller — som de
sagde — „redde Sjæle fra Døden",3 og at der saaledes maatte
findes en hel Del, der kun ventede paa Lejlighed til at slippe
løs — har vistnok hverken Wexels eller nogen anden udenfor
Haugianernes Kreds kjendt til. Wexels tilkjendte dem ingen
Ret, men var paa det rene med, at de burde iaales, li^63om
man paa Forhaand burde anse dem som velmenende Venner,
1 Statsraad P. C. Holsts Optegnelser S. 307.
2 Cfr. Mau 8. 186-88.
3 N. J. Holm: Beretning om en Samtale med A. Solem i Trondlijem
Dcbr. 1822 (Arkivet i Herrnliut). Se o. 8. 62.
Vi6..3eisk. 1905. I>lo. 6. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
