Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[No. 6.
116 D. THRAP.
han for en stor Del var. Vi har ogsaa nævnt den nFare" for
Kirken, som flere af dens fremtrædende Mænd anede i Olaus
Nielsen, hans Kirketidende og hans betydelige Parti. saadan
Fare havde vist Ingen tænkt sig uden med Blikket henvendt
paa den endnu ganske nye Dissenterlov, der — prakti3k talt —
ingen Virkning havde i de første 10 Aar. Det tør nu vel ansees
for almindelig erkjendt, at den Magt, som fik Konventikelplakaten
ophævet (1842) var — Haugianerne. Politiken laa dem aldrig
fjern, en at dem, Jon Sørbrøden, var Eidsvoldsmand, og en
anden, Ole Svanøes Navn staar under Grundloven at 4de Nvbr.
1814. Det er naturligvis ikke vor Tanke, at Ueland og hans
vestlandske Kammerater paa Storthinget var Haugianere, men
Haugianerne talte igjennem dem, og hvad de tilsigtede, var at
skaffe Statskirkens Medlemmer Frihed til at holde Andagtsøvelser
paa sin egen Vis.1 Da Berettigelsen at dette Krav var alminde
lig erkjendt — ogsaa at Regjeringen — fik de hele Storthinget
med sig, men længer vilde de ikke gaa, og da Dissenterloven
kom lrem som kongelig Proposition 1845, heder det,2 at de blev
overraskede, og at Ingen anede et saadant Forslag paa dette
Thing. ver vilde blive Splid, om man ophævede enhver Ind
skrænkning; Staten burde handle som en Husfader, der ikke
tillader sit Barn selv at vælge sit Selskab og straffer aandelige
Kvaksalvere. En at Partiets Prester 3 tog endnu haardere iog
udtalte, at. Loven var en Indbydelse til Sekter og Fanatikere, og
at man skulde vogte sig, da Statskirken stod paa en usikker
Fod paa Vestlandet. Her var jo nok til at skramme svage
Sjæle. At faa Loven henlagt viste sig strax umuligt, men der
blev kjæmpet at al Magt for at faa den sendt tilbage til nv Be
handling at, hvad der fra Lovgivningens Side maatte være at
foretage med Hensyn til de Dissentere, som allerede findes i
Landet. Det blev klart og skarpt paavist, at dette Uelands For
slag i Virkeligheden gik løs paa selve Lovens Indhold. Det
kunde nemlig ikke behandles, uden at man fik Oplysninger om
1 L. K. Daa: Varsko. Chra. 1846. S. 60.
2 Ueland under Debatten 2den Maj 1845 - «Morgenbladet" 6/5 1845.
3 0. N. Løberg ibid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
