Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.^ 123
WILHELM ANDREAS WEXELS.
Indgang hos Haugianerne og bidrog væsentlig til at udjævne
Kløften mellem dem og Herrnhuterne.1
Samtidig med Beslutningen om Holms Missionsblad stiftedes
den første norske Missionsforening i Stavanger. Stifteren var
hverken Herrnhuter eller Haugianer, men en expatrieret Dram
menser, Carl Gustav v. Biilow, der en kort Tid kom til at
spille en Rolle paa Vestlandet. Han var Søn af Ritmester Carl
v. 8., en dansk Adelsmand, der havde giftet sig borgerlig og
derfor var bleven forvist til Drammen som Postmester, i hvilken
Stilling han døde.2 Han havde tjent under Napoleon i det
wiirtembergske Hærkorps, og her tør han have modtaget reli
giøse Paavirkninger, der blev bestemmende for hans Fremtid.
1822 var han i Kjøbenhavn, kom saa til England, hvor han
blev Udsending for det saakaldte Gontinentalselskab. 1826 drog
han som saadan til Sverige, hvor han skal være bleven forf
ulgt". Han fik saa i England et Fartøj, med hvilket han skulde
sejle i de norske Fjorde og i Skjærgaarden, hvor han haabede
at blive uforstyrret paa Øerne. Han kom til Stavanger og fik
istand en Missionskomite, hvis Medlemmer — samtlige eller for
største Delen — tilhørte Brødremenigheden. Af dem kjendes
Presten Gabriel Kielland og hans Broder Postfuldmægtig Caspar
Kielland, Foged Søren Schjødtz og Kjøbmand Svendsen. Haugi
anerne fik Biilow ikke med sig. Han beskyldte dem for at
nære uskriftmæssig falsk Mysticisme.3 Det vårede imidlertid
ikke længe, før ogsaa Herrnhuterne var færdige med ham og
meldte sig ud af Bestyrelsen for den stiftede Forening. Saa
forlod Biilow Stavanger, og Foreningen kom istand igjen. Bulow
finder vi saa igjen paa Vanse i Marts 1828, hvor han opsøgte
Societetsforstanderen Hans Peter Bau. Denne havde med
Smerte hørt, at Lulovv overalt, hvor han var kommen, blev
haardt behandlet baade af verdslig og gejstlig Øvrighed, men
l 8« n. 3. 63.
2 Meddelt af hans Datterdatter Fru Ludovica Fleischer. Cfr. D. Thrap:
Knud Spødervold og de Stærktroende. Kra. 1892. S. 33. Historien
hos Fru Conradine Dunker: Gamle Dage, S. 78, skal ikke være rigtig.
3 Evang. Kirchenzeitung 1829 No. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
