Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.^ 139
WILHELM ANDREAS WEXELS.
afgjort sejenige paa det litterære Omraade, og at han ikke er
istand til at fjerne Modstandernes Indvendinger, men ved saa
dant Spørgsmaals Besvarelse maa Livet have en Stemme med.
Redactionen (C. J. Brandt og Ludvig Helveg) paaviser, hvor
ledes Wexels med hele sin Sjæl har levet sig ind i Kirkens
Skikke og ejendommelige Forhold.1 At Wexels’ Synsmaade har
ført ham ind paa Liturgikens og Homiletikens Omraade, er hver
ken her eller andensteds anført som en Fejl, men tør maaske
for en Del hænge sammen med Wexels’ videnskabelige Anlæg.
At holde skarpt ud fra hinanden, hvad der kan have en vis
— som her meget stærk — Sammenhæng, har neppe været
Wexels’ Sag.
Naar Grimelund nævner dette uden at regne det til Fejl,
er der andet, der for denne Anmelder 2 staar som en Mangel,
nemlig Ufuldstændigheden i Afsnittet om den specielle Sjælesorg.
Vi skal hertil først bemærke, at Biskop Grimelund havde faaet
sin Opdragelse i Brødremenigheden, og en Forkjærlighed for
denne fulgte ham gjennem Livet. Han skrev ogsaa ien Tid
(1854), da den private Sjælesorg" var blevet et Slags Stikord
mellem de theologiske Studenter. Vækkelse" laa i Luften, og
de unge Theologers Fremtidstanker samlede sig om dette Begreb.
Derfor var Absolutionen og Skriftemaalet et af de mest yndede
Forhandlingsthemata. Her krævedes Vækkelse, og denne stod
for mange som — maaske det eneste — Formaal for den private
Sjælesorg, da man ansaa det givet, at man overalt stod for de
døde Skarer. Her har Wexels aldrig været med, eller han nar
seet Tingen paa en anden Maade, idet han nar skjænket det
naturlige Menneskeliv en ganske anden Plads i Sjælesorgen, end
man dengang tiltænkte det. At bevare den aandelig frie
Rørelse i Husholdergjerningen" stod for ham som overalt paa
krævet; men da vidste han ogsaa, at man gjennem Forhold i
det naturlige Menneskeliv stundom snart, ofte først efterhaanden
kunde komme Sjælene nærmere og handle med dem om Salig
ns6sn og Guds Rige.
1 nDansk Kirketidende" 1853. S. 418.
2 Monrad og Hjelm: «Tidsskr. f. Videnskab og Litteratur" 1854-55. S. 122 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
