Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 [No. 6.
D. THRAP.
Wexels liavde faaet se, at man ved en pietistisk Retnings
Indflydelse havde begyndt at stille den hele offentlige Preste
virk3omned ved Ordets og Sakramenternes Betjening i Skygge,
som om den ikke hørte til den egentlige Hyrde- eller Sjæle
sorg, og — tænke, som om saadan Sjælesorg ene plejedes ved
en Virksomhed udenfor Kirken." 1 Det var tungt for Presten
at se sin Hovedvirksomhed betragtet som noget underordnet og
farligt, da han selv kunde komme md paa det samme, farligt
for Menigheden, der kunde miste sit væsentligste Gode og føres
paa sekteriske Afveje. Det kunde komme dertil, at man be
tragtede kun dem, der er Gjenstand for speciel Sjælepleje, for
Menigheden. Wexels kunde her tale at Erfaring, da han havde
Minder om Brødremenigheden i Holms Tid og var vel kjendt
med de gamle Haugianere.
Naar Wexels i sin Pastoraltheologi i 1850-Aarene maatte
tale om Lægprædiken og de hermed mer eller mindre sammen
hængende sekteriske Forhold, har hans Opfatning heraf Intet at
bestille med det Forhold, hvori det vakte Lægfolk havde stillet
sig til ham.2 Hans Betragtning at Daaben og Pagten havde
fæstet sig hos ham fra hans Ungdom (1825), og Sakrament- og
Embedsbegrebet havde holdt Skridt med denne. Det kan derfor
ikke undre os, naar vi i hele Wexels’ Presteliv ikke møder
Glimt at Sympati for I^WWrWmken og LseMrsL^ikanter. Her er
langt fra Tale om nogen Animositet imod dem eller overß6en
af dem ; men deres Virk3omne6 stod den hele Tid for ham som
überettiget. Dette er ikke saaledes at forståa, at det skulde
være en Mand forment at holde Aftenandagt i 3it Hus og samle
udenforstaaende Venner dertil ; men her tales jo om noget andet.
Efter Hans Hauges Fængsling (1804) maatte hans prædikende
Venner — de var mange, alene i Tune 23 3 — holde sig hjemme.
Kun paa Stavangerkanten og i Trondhjem regnede man med
disse Folk. De gamle Haugianere gik etternaanden bort, og der
var vel ikke ret mange fra Tiden før Hauges Fængsling tilbage,
1 Wexels: Pastoraltheologi S. 53.
2 Se o. S. 70 ff.
3 Forhørsakterne over H. Hauge (Rigsarkivet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
