Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.) 163
WILHELM ANDREAS WEXELS.
han selv, der var meget musikalsk, vilde overvære Koncerten,
om han fik Tid. Flere Aar senere, under den stærke pietistiske
Bevægelse, kom en ung Student til ham. Han var fint opdragen
og en flink og ivrig Dandser, og nu kom han til Wexels og
forelagde ham sin Bekymring i Bal-Kapitlet. Wexels sagde
kort og skarpt: ,Morer det Dem at dandse?" — Ja, desværre!"
—- wSaa 6ancl»! saalænge det morer Dem, men naar det ikke
længer morer Dem, saa maa De endelig holde op!ul
Allerede 1831 havde Wexels udtalt sig kritisk om Haugia
nerne,2 og 1839 bliver hans Dom over dem haardere.3 Der var
opstaaet indbyrdes Uenighed mellem dem, aandelig Sløvhed
blandet med afFUllislc Vedhængen ved Hauges Ord og Meninger,
grov Egenretfærdighed, Fastholden ved Ceremoni-Tjenesten, me
dens Livet var borte, og saa en heraf flydende hovmodig Døm
men over andre. Det kan efter dette neppe være rigtigt, naar
Biskop Bang skriver,4 at Wexels i lang Tid stod i Forbindelse
med Haugianismens ledende Mænd, men at dette intime Forhold
blev afløst af Mistillid paa Grund af Striden om Pontoppidans
Forklaring (1843). En Lærer, der udtaler saadanne Domme som
Wexels i 1831 og 1839 over Haugianerne, vilde disse ingen
lunde holde sig til i aandelige Sager, om de end kunde omgaaes
ham selskabelig, og det har saaledes været forbi mellem dem
længe før Forklaringen og den aabne Erklæring. Men den her
ved opkomne voldsomme Kamp har vistnok end mere udfordret
Wexels’ Kritik overfor den usunde Pietisme, og den Strid, som
i 1850-Aarene fra denne Side rasede mod den kirkelige An
skuelse, gjorde nam meget ondt.5 Her har vi et betydningsfuldt
Moment i hans Virksomhed. Med sin Opfatning af det kirkelige
Embede kunde nan aldrig anerkjende Lægprædikanters Beretti
gelse. Disse lod sig ikke heller synderlig mærke før i 1850
2 8« n. 3. 26.
3 li6Bs>!ii-. f. K. og T. 111, S. 171 ff.
4 dagsavisen" 23de Juli 1897.
5 Herom flere Ytringer i hans Breve til C. Wulff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
