Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XVIII. Paa en Kirkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Digte
blev dets sorte Haarlok-orm,
hver en Jubel, Digtet fik,
som sit himmelvendte Blik.
Ha at synge for en Død,
som i denne Stund kan gjerne
være paa den fjerne Stjerne!
Vil jeg høre Gjensvar fra
hule Ribbens-harpe? — Ha!
Er min Harpe Hieroglyph,
er mit Hjerte Logogryph
for de Mennesker, som have
endnu Issen over Graven?
for den hele Livsens Strøm,
(Mandevid og Dyredrøm)
der i Blodets Regnbu-vover
endnu flyder Graven over?
Ak, min Irsk i Straaleslør,
Dig jeg ene Uret gjør!
Du, som Fleer med uselt Neb,
spotter ei mit Harpegreb.
. . Ah, vi kjæmpes . . Tys! du vandt
Sligt et Aftensuk jeg spandt
Gud i Redet gav os nok
hver en gylden Lyrarok,
at vi begge flittigt ud
skulde spinde Kvad til Gud.
. . O saa stærke, at i Skyen
du kan binde Falke-lyn:
jeg i Mulden Djævle binde,
hvis de lade end sig finde .
Eia ja i Munkekaabe
tør de over Verden raabe:
ikke ud af Hjertets Lin,
morgenmalte Phantasi’en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
