Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Torquato Tassos Død. Declamatorium med Musik af A. E. Pratté (Brudstykke af K. A. Nicander)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Digte.
Mit Liv var Nat. Ved Underverdnens Elve
jeg mine graadbestænkte Laurer skar;
Hg Æolsharpen, som for Vinden skjælver,
min Lyra gav paa mine Sukke Svar,
og som paa Nattens Himmelrum sig hvælver
et Irrlys frem, min Leonore var
en Drømgestalt, som huldrig mig tilsmilte
saalænge Digtets Straaler paa den hvilte.
Men nu er Natten med sin Drøm forsvunden
I Verden intet mig bedrager meer.
Min onde Genius er overvunden,
og SeiVens Krone alt jeg vinke seer.
Men Digterilden er ei brændt i Granden,
om end den skyder ingen Straaler fleer.
Fra Mennesker, som hade eller glemme,
min Genius flyer til sit Jerusalemme.
Italien! herligste Naturvidunder!
Du, som med dine Floders Sølversprang,
din dybblaa Himmel, dine nye Lunde
min Følelse bevægte mangengang!
Her i den roligste af mine Stunder
jeg elsker dig, og glemmer i min Sang,
at nu din Laure Slaver kun bekroner
og Bruters Grav bliver traadt af Lazaroner.
0 Rom, tilforn en Jords Lovgiverinde,
som endnu i dit Intet Alt formaaer!
Guddom’lige Ruin for sorgfuldt Minde!
Du Verdens Kolisee, som hædret staaer,
omkring hvis Muur, mens usle Tider rinde,
en yppig Blomsterranke Konsten slaaer,
Du har ei glemt forglemte Fædres Lære.
Du har mig kaldt til Laurbærkronens Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
