Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Torquato Tassos Død. Declamatorium med Musik af A. E. Pratté (Brudstykke af K. A. Nicander)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Digte.
Men nu med al den Tryllekraft hun veed,
paa Straalevognen svæver Æren ned,
for om hans Tinding Glorier at gyde,
naar han ei mere kan dens Skjønhed nyde.
Til en Triumf som i de fordums Dage
i Høitidsklæder Roma smykker sig,
dog ei til en Triumf for vunden Krig
til Dødens Glæde og til Livets Klage;
men til en Fest, hvis Aand er Kjærlighed,
hvor Freden bringer sine Blommer med.
Alt Kapitolets høie Hvælving dundrer
idet den aabnes: Solen sig forundrer
ved Skuet ind i Latiens Helligdom.
Og Dea Roma, som fra Heltes Grave
ved Rygtet faaer en Verden til at rave;
end triumferende i Konstens Værk,
saa qvindemild og dog saa mandlig stærk,
med Krandse Senatorerne behænge
af Olieqviste ifra Tibers Enge.
Alt er saa frydfuldt; Lyset er saa lyst,
som om det faldt fra tusind aabne Himle,
Henrykt er Livet i sin egen Lyst.
Men Tasso seer det ei; han kan ei høre
den Fryd, som spreder sig om Bjerg og Dal
fra Haabets drømte Land en Nattergal
med andre Toner synger i hans Øre.
Han sænker ned mod Dødens kolde Bryst
sit Hoved, som saamegen Skjønhed tænkte;
dog seer hans lukte Øine mere lyst,
end dengang Verden, nu saa skyggetyst,
sit Billed ind i deres Speile trængte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
