Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norges Storthing - Fordums-Venner. Ballade (Henr. Wergeland til Ludvig Daa)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte14
Hakons Hal og Olafs Kirke
reise ville de af Gruus.
Ha, det var Normannavirke !
Var det ikke, Akershuus?
Og hvad Fryd for dine Taarne,
saae du Hakons Tid igjen!
Det beroer paa Norges Kaarne:
Tidens Guder er dens Mænd.
FORDUMS-VENNER
BALLADE
(HENR. WERGELAND TIL LUDVIG DAA)
Med Døden i mit Hjerte
og Smilet om min Mund
og i mit Blik en Smerte
ifra vor Afskedsstund —
kom, Ludvig Daa, min Svorne,
jeg beder, kom min Ven!
Af tusinde forlorne
jeg har en Stund igjen.
Jeg har en Stund, at tale
om rundne Dages Strøm,
der kunde søndermale
til Skum vor fagre Drøm.
Vi os ved Fossen sætte!
Se, hvor den Skummet slaaer!
Saa, Venskab, knust din lette
Meened i Skum forgaaer.
Du gyser der ved Faldet;
Du tør ei see derned,
som om Du hørte Skraldet
af en forsvoren Eed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
