Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøden. Ni blomstrende Torneqviste - IV. Juleaftenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jøden34
Jøde!" skreg forfærdet
en Mands- og Qvinderøst. Da bliv du ude!
Vi eje ingenting at kjøbe for,
og blot Ulykke vil du bringe Huset
i denne Nat, da Han blev født, du dræbte."
Jeg?"
Ja dit Folk, og det er Synden, som
igjennem tusind Led skal straffes."
Ak!
Inat da Hunden lukkes ind?"
Ja Hunden,
men ingen Jøde i et kristent Huus."
Han hørte ikke meer. De haarde Ord
ham koldere end Vinden gjennemhvinte,
og slængte, stærkere end den, ham ned
i Sneen, bøjet over Barnets Slummer.
Da syntes ham, mens han mod Vindvet stirred
om ei det hvide Ansigt atter kom
tilsyne dog, som om han sank i Duun,
at liflig Varme gjennemflød hans Aarer,
og at bekjendte Væsner, hviskende
som Sommervindens Æolsspil i Græsset,
omsvævede hans Leje, indtil En
med løftet Finger sagde: kom! han sover.
Og i en oplyst Sal ved Siden af
forsvandt de Alle; Barnet kun forblev der
ved Foden af hans Leje, dragende
hans Puder stedse bedre om ham, til
det forekom ham selv, at han sov ind.
— Det Sneen var, som voxte om den Døde.
O Jesus! Jøden sidder der endnu!"
skreg Manden, da han saae om Morgnen ud.
Saa jag ham bort! Det er jo Juledag,"
faldt Konen ind. 0g se den Jødeskjelm,
hvor fast han holder Bylten klemt til Brystet!’
Han er paatrængende med sine Varer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
