Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Med nogle Bøgekjerner til Udsæd ved Christianssand - „Tone.“ Maurits Hansens sidste Novelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og sagte af metallisk Steen
paa haarde Voxested
den suger Funker i sin Green,
at varme Hytten med.
Det gamle Byens Furutræ [1]
seer da din Væxt med Lyst,
og rister for hver Fod du groer
en Rune i sit Bryst.
En Pagt skal mellem begge staae,
fornyet hver en Vaar,
at Ingen af dem skal forgaae
saalænge Byen staaer.
Giv Ungdoms Elskov snart et Ly,
en Skygge gyldengrøn!
Den Gubbe, som dig planted, fly
din Green en Stav til Løn!
En Slægt meer fri og stolt end vor
beskygge du engang,
mens i dit Ly et Drosselchor
dig gier en bedre Sang!
„TONE“
MAURITS HANSENS SIDSTE NOVELLE
Ak! imellem disse Blade
og den himmelske Novelle,
Maurits Hansen nu for glade
Serafiner maa fortælle,
har hans Dødssuk tont: Vi have
her i Haand Hans sidste Gave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>