Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Tone.“ Maurits Hansens sidste Novelle - Sognefjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 71
Og af deres Smiil han fatted,
hvor dem Døden lidt betyder,
at de fryde sig naar Klokken
til den Ædles Liigfærd lyder.
Vi, vi fatte ei den Glæde,
Vi, som for den Tabte græde.
Og naar endt Han havde, vilde
Jubel gjennem Himlen lyde:
Held os! hid en Skjald er kommen
for de Himmelske at fryde!
Elskte Digter! du fortælle
maa os endnu en Novelle!"
SOGNEFJORDEN
Den har været Dødens Gjæst,
Den har seilet paa en Torden,
Den er døbt i Rædsler vorden,
som har pløiet Sognefjorden
Forthun fra til Sognefæst
Har Du glemt dit Fadervor,
mindes Du ei Bøn at bede:
lær den af en Guddoms Vrede!
tænk dig, Synder, da tilsæde
i en Baad paa Sognefjord!
Fjorden selv, den Havets Søn,
af sin Fader dybt i Landet
bortforviist, som Cain forbandet,
i sit Mulm, med Fjeldets blandet,
selv den kjender ingen Bøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
