Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det gamle Aar - Lad-Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Digte.
Men gamle Aar, som snart
skal lægges i sin Grav,
Med Gryet Aarets Søn
sig reiser rød og stærk.
Hvad Faderen har glemt
skal blive Sønnens Værk
et Løftesord derom
sin Ætling arvegav.
Som med et Aandepust
dets sidste Livssekund
I favrest Sommerstid,
Nytaar, stil da vort Savn
at føre Kongen hid
i Folkets aabne Favn!
skal hviske Løftet tyst
til første Nytaarsstund.
LAD-HANS
Mel. Ifjor jetfae Jeita ti djupaste Dalom etc,
1.
Det Guld er tilvisse ei meget at rose,
som drypper ei Kobber i Armodens Pose.
2.
Men, Ladhans! idag faaer du ikke en Skilling;
thi Lediggang, seer jeg, er al din Bestilling.
3.
Og Dovenskabs Tiggen i Gavmildheds Hæle
vil ei den alene, men Nøden bestjæle.
4.
Men hør, hvad jeg siger! Det gavner tilvisse
dig mere, min Gut, end en Dalers Almisse.
5.
Dog mærke du først, at du Hjælpen forsager,
hvis Raadet du kun gjennem Ørene jager.
6.
Den Sult maa arbeide, som lyster at æde.
Den Armod maa spinde, som vil sig beklæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
