Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Til Sognepræst Hesselberg, paa hans Hustrus Begravelsesdag - Hanen paa Taarnet (Efter det Svenske)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 119
Og naar din egen Læbe blegner
med ømt Farvel til Dine hen,
med fromme Kors hun den betegner,
og kysser Livet frem igjen.
Alette," hvisker da din Mund,
saa glad som i din Bryllupsstund.
Og Himlenes Serafer komme,
en Højtidskrands de bringe med;
et Barneansikt af hver Blomme
vil smile frem i søden Fred.
De ligne dem, hun dig har bragt,
og ved dit Faderhjerte lagt.
HANEN PAA TAARNET
(EFTER DET SVENSKE)
At synes Storkarl i din Ringhed du begjærer!
men, det er Daarlighed, om ei, min Ven, du lærer,
at vælge tjenlig Plads, og taalig der forbliver.
Thi mindre synes Du, end i Dig selv du er,
for hvert et Trappetrin, du med saa dumt Besvær
ifra den lave Plads mod Stigens Højde klyver.
En Hane, ikke just saa overmaade stor,
som hørte Hønens Kluk hans Priis med Fryd fortalte,
naar paa et Hønshuustag om Morgenen han galte,
paa engang Tanken fik, at være Matador.
Af Ørnens stolte Slægt han sig en Ætling troer;
og til Beviis derpaa han sagtelig sig smyger
i Favnen paa en Ørn, som just langs Taget stryger,
i Haab, at, vogtet af saa mægtig en Patron,
han skulde svinge sig til Stjerners Region.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
