Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sang ved Maadeholdsselskabets Høitid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digle. 127
Ak, er det Roes, og Roes for Gud,
at slukke Helveds egne Flammer,
at spilde Giftens Bæger ud,
at læge arme Brødres Jammer?
0 Hovmod er en Most saa stærk,
den sødeste af alle Gifte,
og hvor forfængeligt vort Værk,
om Druens Vi med den kun skifte!
Din Æren er, og ikke vor,
o store Gud, vor Pagts Velsigner!
Men hver af Os i Næstens Spor
er kun hinandens Etterligner.
Efter Talen.
Skjænk da vor Pagt din Miskundhed,
din fadermilde Naades Styrke!
Den har din Priis til Øiemed,
i Gjerning, Fader, Dig at dyrke.
Den Lasten vil af Armods Bo
for evigen med Magt udjage;
hvi skulle sammen disse To
altid sit usle Liv hendrage?
At hindre Taarens Atterkomst
hos arme Hustru, at hun finder,
at Sundheds Rose staaer i Blomst
paa egne og den Spædes Kinder:
— o Dette er vort Forbunds Meed,
og derfor vove Vi at bede,
o Fader, at din Miskundhed
til Seiren maa vor Idræt lede.
At stoppe Synds og Armods Brønd,
hvor frem fra Helvede den bryder,
og gjøre, at med Hyttens Søn
vort Fædreland sig stoltest pryder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
