Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Kong Carl Johans Begravelsesdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA KONG CARL JOHANS BEGRAVELSESDAG
t
Mel. Det gamle Norges Løve skuer (Gøthaleion).
Forgjæves skal Kapel og Kiste
sig lukke over Carl Johan;
thi Dødens Graadighed ei vriste
Hans Træk ifra mit Hjerte kan.
Der luer end Hans kjække Øie
i min Erindrings dybe Grund,
der skinner Panden end, den høie,
og Smilet leger om Hans Mund.
Did ei Fortærelsen kan trænge.
som slipper ind i Hans Kapel,
naar Døren hviner paa sin Gjænge
til Sørgetoget sit Farvel.
Thi Kongens Træk i Hjertets Gjemme
med Taarer har jeg balsamert,
og min Erindring ei kan glemme
den ædle Skjønhed i ethvert.
Lad Landets Klokkeklang forstumme,
mit Hjerte dog for Ham skal slåa
saalænge Blod dets Kamre rumme,
saalænge mine Pulse gaa!
Lad Sorgen sine Klæder vende
fra Sort til lysende Skarlag,
mit Hjerte vil dog ikke ende
for Carl Johan sin Sørgedag.
Som Stjernens Gjenskin ei sig bryder
i Duggen blot paa enkelt Stråa,
men speilende fra Engen skyder
sig tusinddobblet mod det Blaa,
Digte 111. 12
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
