Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den engelske Lods. Et Digt - III. Drømmesyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Lods. 205
Der var Adel uden Hæder,
herlig Vim foruden Glæder;
der var Guld foruden Lykke,
Skjønhed uden Uskylds Smykke;
Venskab, der saa fast bestaaer,
som den Hud, en Slange kaster;
Oldinge med Ungdoms Laster,
Ynglinge med hvidnet Håar —
deres foraarsløse Sommers
visne Græs og Syndens Blommers
tørre henforbrændte Stråa,
som en tidlig Død skal slåa.
Blinket af dens damascerte
blege Lee
var i matte udfortærte
Ungdomsøjne alt at see.
Guldlorgnetterne ei skjule
kunde disse dødsenshule,
hvoraf Flamme kun frembrød
(Flammer, som et Lavas, dulgte)
naar paa grønne Bord de fulgte
de Guineer, som rullerte
til Perdu’et atter lød.
Fløjelssvøbte, dekorerte,
perle- og demantbesaa’de,
overstrøede
med bijoux og Braceletter
(Oh, Hans Høihed, Hendes Naade!
0, his Lordship and her Grace,
trinende i en Francaise!)
vandred Tyveaarsskeletter
om som Døde
paa de straalende Banketter,
paa en Hertugindes Bal.
. Ha det herlige Orchester
blandt de høifornemme Gjæster,
mylrende i Hundredtal,
mægter ikke at fremkalde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
